Generel info

Avanersuaq-distriktet (stedet der ligge længst mod nord) er det nordligste i Grønland beliggende mellem 70 og 80 grader nord og strækkende sig fra Melville-bugten i syd til Smith Sund i nord. Der er arkæologiske indikationer for, at der første bosættere ankom for 5.000 år siden efter at have krydset Smith Sund fra Canada. De direkte forfædre til vore dages Inuit tilhørte Thule-kulturen og nåede Avanersuaq umiddelbart efter år 1000 efter vort tidsregning. Inuit i denne fjerne del af Nordvestgrønland har være kendt ved en del forskellige navne. Den skotske opdagelsesrejsende John Ross som på Discovery Ekspeditionen i 1818 var den første europæer til at møde disse Inuit kaldte dem "Arctic Highlanders". De har også været kendt som "Thule Eskimoer" og Polar Eskimoer". De kalder dem selv for "Inughuit" (De stolte menesker).
Jagt og slædeture:
Jagten på havpattedyr som sæler, hvalrosser og isbjørne er stadig vigtig for Inughuit både som en ressource til føde og en måde til bevarelse af kulturen.
Avanersuaq giver sine besøgende mulighed for at se nogle af de mest spektakulære scener i højarktis. Man kan opleve traditionel hundeslæde kørsel, man kan vandre mellem smukke arktiske blomster i sommermånederne eller man kan bare slappe af og nyde midnatssolen. Temperaturen i Avanersuaq varier mellem -40C om vinteren og +12C om sommeren.
Mellem marts og juni er det muligt at arrangere hundeslædeture af et par timers varighed til isbjergene i fjorden eller længere ture, hvis dette ønskes. Man vil rejse på den samme traditionelle måde som Inughuit har gjort i århundrede. På flerdagesture overnattes i telte rejst over en slæde. Passende skindtøj kan lejes i Qaanaaq, men husk at medbringe en varm sovepose.
Hvordan kommer man hertil:
Den 1 September 2001 åbnede den nye lufthavn i Qaanaaq.
Air Greenlands hjemmeside der er flyvningen til Qaanaaq Air Greenland
Det bedste er at kontakte et rejsebureau der kender Grønland.
Kommunikation, valuta og vejret:
Man kan telefonere og sende fax fra alle fast beboede steder ligesom mange er koblet på internettet. Der bruges danske kroner. Ekstreme vejrforhold kan afbryde rejser og udendørs aktiviteter i Grønland. Tag hensyn til dette ved planlægningen af rejser.
Hovedbyen og det administrative center i Avanersuaq ligger på nordkysten af Inglefield Fjord. Stedet blev grundlagt i 1953 som en følge af de danske myndigheders beslutning om at flytte befolkningen fra deres boplads Uummannaq (Dundas) på grund af dens tætte beliggenhed til Thule Air Base. Det var i Uummannaq eller Thule som det kaldtes efter den latinske betegnelse "Ultima Thule" (fjerntliggende, ukendt område) at de opdagelsesrejsende Knud Rasmussen og Peter Freuchen etablerede distriktets første handelssted i 1910. Qaanaaq er et moderne samfund med hotel, butikker og et postkontor. Her kan opleves en vidunderlig udsigt over Inglefield Fjord med dens vældige isbjerge. Her er et museum, som har til huse i den opdagelsesrejsende Knud Rasmussens tidligere bolig.

LANDKORT HVOR ER QAANAAQ